Slip for at betale for meget i husleje
Det er ingen hemmelighed, at huslejepriserne i Danmark bare stiger og stiger for tiden. Særligt, hvis du er bosat i en storby. Men hvis du lejer en bolig, må din udlejer, ifølge lejeret, ikke opkræve et hvilket som helst beløb i husleje. Faktisk er der et maksimalt beløb, som din husleje må udgøre. Hvis du derfor mistænker, at du betaler for meget husleje, er det en god idé at kontakt en advokat til lejeret.
Hvordan ved jeg, om min husleje er for høj?
Lejeret er kompliceret. Derfor er det også en kompliceret beregningsmodel, der bliver anvendt til at vurdere, om en husleje er for høj. Du skal både inddrage lejemålets beliggenhed, hvilken stand det er i, hvilket år det blev opført, antal kvadratmeter og meget mere. Derudover er der også forskel på, om du bor i en kommune, der er reguleret eller ej. Som udgangspunkt siger lejeret dog, at fastsættelsen af huslejen skal være reflekteret af lejemålets værdi.
Hvis du tror, at din husleje for høj
Hvis du mistænker, at din husleje er for høj, skal du først og fremmest kontakte din udlejer. Det kan virke grænseoverskridende, men det er vigtigt, at du først forholder vedkommende til, at du mener huslejen er for høj. Det er en god idé at gøre dette skriftligt, så du efterfølgende har mulighed for at dokumentere, at du har forsøgt at finde en løsning med din udlejer.
Hvis din udlejer ikke er enig med dig, har du derefter mulighed for at indbringe sagen for Huslejenævnet. Det er et nævn, der afgør tvister mellem lejer og udlejer.
Hvis du gerne vil indbringe en sag for Huslejenævnet
Hvis du gerne vil indbringe en sag for Huslejenævnet, skal du vide, at det vil koste 315 kr. Du starter sagen ved at formulere enten et brev eller en mail til nævnet. I brevet eller mailen skal du vedlægge en kopi af din lejekontrakt samt din seneste huslejeopkrævning. Huslejenævnet vil anvende dokumenterne til at vurdere, om de finder din husleje for høj. Det tager typisk et par måneder, før du får svar.
Lad en advokat med speciale i lejeret hjælpe dig
Hvis du er utilfreds med Huslejenævnets afgørelse, kan du overveje at hyre en advokat, der har specialiseret sig i lejeret. Han eller hun vil kunne gennemgå dokumenterne og opdage en eventuel fejl. På den måde kan du bedre anke afgørelsen.