Det er nok vel efterhånden ikke mange, som ikke har bemærket at fodboldverdenen er blevet digitaliseret. I dag er data, analyser og rapporter hverdag i professionel fodbold. I omklædningsrummet flyver engelske gloser som “table of justice”, “key point index” og “dangerzone”. Selv i medierne er de digitale udtryk kommet for at blive. Det er ikke længere kun hos superliga-klubberne. Det har sat sig godt og grundigt fast i hele sporten.
Faktisk er data nu også et krav fra DBU til de klubber, som er på jagt efter licens.

Er digitaliseringen en god ting?
Overordnet set kan data sidestilles med viden. Klubberne kan se og måle statistik, hvilket de bruger til at justere og forbedre både de enkelte spillere, men også klubben som helhed. Dokumentationen fra tidligere kampe er nøglen her. De klubber som for alvor har succes med digitalisering og data er dermed også dem, som aktivt bruger tid på at analysere dem. – Og handler på det de fortæller.
Eksempelvis kan klubberne bruge “dangerzone” som en måde at se hvor på banen at der bliver scoret flest mål. Det kan foregå på mange måder. Nogle klubber bruger videooptagelser til at analysere kampene. Andre får et trykkeri til at lave nogle sedler, der kan tages noter på under både træning og kampe.
Hvis klubben aktivt kigger på statistikkerne og involvere spillerne i det, bliver det nemmere for dem (spillerne) at træffe rigtige beslutninger i kampens hede. Det giver de bedste resultater for klubben i sidste ende.

Men hvad så med sportsånden?
I mange klubber har de fået massiv kritik af sponsorer og spillere for at tage “ånden” ud af spillet, ved at fokusere for meget på tallene. Selv de helt store klubber som Juventus, Manchester m.fl. har fået kritik for at fokusere mere på profit end på sportslige resultater. Måden der handles frem og tilbage med spillere synes at have mere fokus på bundlinjen, frem for om spilleren er en teamplayer, en dygtig spiller eller generelt en behagelig person for de andre at være sammen med. Det store spørgsmål er så også hvorvidt det er op til klubben at “stå til ansvar” for den slags. I store internationale klubber kan man måske til dels forstå prioriteringen, da det er en større organisation der skal overleve. Udfordringen kan imidlertid blive når samme mentalitet finder helt ned til den små sportsklubber i provinsen.

Data er kommet for at blive
Det kan være en hårfin balance hvornår en sportsklub har for meget eller for lidt data. Det er i sidste ende op til den enkelte klub at bedømme om deres brug af digitalisering passer til klubben vision og værdier. Det står dog helt fast at denne digitalisering er kommet for at blive.